Forgrundsinformationsnominativ eller kasusløshed. En analyse af kasussystemer i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst

I denne artikel præsenterer jeg en gennemgang af alle forekomster af teoretisk mulige nominativformer og/eller tilsyneladende kasusløse former i nominalsystemet i den gammelskånske tekst Sjælens Trøst (ca. 1425) med henblik på at afdække såvel deres grammatiske funktion inden for det samtidige kasussystems rammer som deres mulige betydning for den nutidige kasusløshed i det danske nominalsystem. Mere præcist undersøger jeg, om alle disse former kan analyseres som forgrundsinformation i overensstemmelse med Eva Skafte Jensens teori om, at forgrundsinformation kan markeres med nominativ i gammeldansk, eller om alle eller nogle af dem alternativt som tidligere påstået af mig selv må analyseres som eksempler på sidste stadie af kasusudviklingen i dansk, hvor hverken substantiver eller typiske nominalsyntagmeadled markeres for kasus som følge af redundansreduktion i nominalsyntagmets kongruensudtryk. I undersøgelsen fastslår jeg, at hovedparten af forekomsterne stemmer overens med Jensens teori, men tilbage står en række decideret endelsesløse former, der – selvom de formelt stammer fra analogi med andre endelsesløse nominativformer – ikke kan siges at være markeret for kasus, og disse anvendes ikke kun i forgrundsinformationskontekster og som subjekt eller subjektsprædikativ, hvor nominativ ville være at forvente, men også i baggrundsinformationskontekster samt til markering af andre sætningsled. Disse former udgør en væsentlig kilde til det nudanske nominalsystems kasusløshed. EMNEORD: gammeldansk, skånsk, kasusreduktion, informationsstruktur, nominativ

Hvad retter de? Nyindskrevne studerendes revision af universitetsopgaver

I forlængelse af tidligere undersøgelser af nyindskrevne studerendes tekster, der viser, at de studerende laver forholdsvis mange fejl på det formelle niveau (dvs. tegnsætning, ortografi og grammatik), beskriver nærværende artikel et eksperiment, der har til formål at undersøge, hvad nyindskrevne studerende retter – og ikke retter – når de bliver instrueret i at læse korrektur på deres tekster. Vores konklusion er, at de studerende på et overordnet niveau kun får udryddet en mindre del af deres fejl, dels fordi kun en del af disse adresseres i korrekturprocessen, dels fordi korrekte former i nogle tilfælde rettes til ukorrekte, og dels fordi de studerende i nogle tilfælde tilføjer ny tekst, der indeholder nye fejl. Ift. hvilke sproglige niveauer der rettes med succes og det modsatte, viser undersøgelsen, at det især er fejl på tegnsætnings- og ortografiniveau, der er problematiske: Her rettes der forholdsmæssigt sjældent, og hvis der gør, er det ofte med nye fejl til følge. Modsat forekommer leksikalske og syntaktiske fejl forholdsvis sjældent, mens disse rettes relativt ofte. Resultaterne peger dermed på, at nogle fejltyper relativt nemt identificeres og korrigeres gennem korrekturlæsning, mens andre udgør større problemer og må adresseres mere målrettet i undervisningen. EMNEORD: sproglige fejl, ortografi, tegnsætning, korrekturlæsning

Omhed i dansk – umarkeret og markeret

Denne artikel behandler en metodisk problemstilling i analysen af hvilke udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om med en ytring. Der findes allerede en række analyser af sådanne udtryksformer i grammatiske beskrivelser af dansk. Motivationen for artiklen er at man i disse analyser har taget udgangspunkt i umarkerede udtryksformer. Umarkerede udtryksformer er tegn der semantisk set er ikke-specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i. Det betyder i denne sammenhæng at disse tegn er ikke-specifikke med hensyn til at indikere hvad der deles information om. Dette udgangspunkt er ikke et indlysende metodisk valg. Alternativet er at tage udgangspunkt i markerede udtryksformer, dvs. tegn der semantisk set er specifikke relativt til andre tegn i det paradigme de indgår i, herunder med hensyn til at indikere hvad der deles information om. I artiklen undersøges to analyser: en der tager udgangspunkt i de umarkerede former, og en der tager udgangspunkt i de markerede former. På grundlag af undersøgelsen kommer artiklen med den metodiske anbefaling at man i analysen af de udtryksformer dansk stiller til rådighed til at indikere hvad det er man deler information om, tager udgangspunkt i de markerede former. EMNEORD: omhed, informationsstruktur, markerethed, emne, fokus