Redaktionelt forord

Redaktionelt forord af Martin Marcussen

Det samarbejdende Arktis

Denne artikel handler om, hvordan et stærkt samarbejde i Arktis kan bidrage til at forhindre regionale konflikter. Med udgangspunkt i arbejdet med Ilulissat Erklæringen (2008) skriver Kongeriget Danmarks nuværende arktiske ambassadør om, hvordan Udenrigsministeriet siden da har fået et stadigt større fokus på Arktis i takt med den geopolitiske udvikling og det stigende behov for tæt kontakt med Nuuk og Torshavn. Dernæst redegør artiklen for, hvordan man definerer Arktis, hvem de relevante aktører er, og hvilke juridiske og organisatoriske rammer der afgør, hvordan samarbejdet i den nordligste region udfolder sig. Her er Arktisk Råd særligt vigtigt for at imødegå, at de geopolitiske spændinger påvirker udviklingen i Arktis negativt. Samtidig er det vigtigt at have effekterne af klimaforandringerne for øje, da påvirkningen af miljøet og menneskene i Arktis – herunder Grønland og ærøerne – har stor betydningen for livet i regionen. Samarbejde er vejen frem, når man skal håndtere de nye udfordringer og muligheder, da det fremmer den tillid, som er en central forudsætninger for den positive økonomiske og socio-økonomiske udvikling af regionen, som de fleste ønsker.

Mellem udvikling og oprustning: Ruslands planer for Arktis

Arktis har ikke været vigtigere for det moderne, postsovjetiske Rusland, end det er nu. Landets politik består af to overordnede elementer. Det første element er en udviklingsdel, hvor især transport og udvinding af ressourcer skal bidrage til at løfte såvel den forholdsvis fattige arktiske zone som selve Rusland. Det andet element er en forsvarsdel, hvor Rusland opruster i Arktis. Det sker for at kunne forsvare russisk suverænitet og for at kunne iværksætte offensive operationer mod andre lande fra baser i regionen. I Vesten er opmærksomheden oftest rettet mod forsvarsdelen, som de russiske politikere også gerne selv fremhæver. Internt spiller udviklingen af Arktis dog en stor rolle, og skiftende russiske regeringer har med begrænset succes lanceret storstilede planer for at forbedre vilkårene i regionen. Klimaforandringerne er en stor ny ubekendt, som sandsynligvis vil skabe omfattende udfordringer for det russiske Arktis. Russiske politikere fremhæver ofte behovet for samarbejde i Arktis, ikke mindst for at løse disse opgaver. Ruslands formandskab af Arktisk Råd er en mulighed for Rusland for at bidrage til dette samarbejde.

Danmarks arktiske udenrigspolitik: regionale ambitioner og rigsfællesskabets komplikationer

Denne artikel undersøger, hvordan politiske beslutningstagere diskursivt har positioneret Danmark i relation til Arktis, som i dag er én af regeringens højeste udenrigspolitiske prioriteringer. Analysen viser, hvordan diskursen i perioden 2006-2020 har gennemgået flere skift, der hver især vægter de eksterne ambitioner i regionen og de interne hensyn i rigsfællesskabet på forskellig vis. Fra udelukkende at fokusere på det dansk-grønlandske forhold betonede man senere i stedet det regionale udsyn. Det indebar, at Danmarks autoritet blev fremhævet, mens de to andre rigsdeles internationale agens blev nedtonet. I takt med en mere eksplicit erkendelse af, at rigsfællesskabets sammenhængskraft er forudsætningen for Danmarks status som en arktisk stat, er Færøerne og Grønlands betydning blevet mere anerkendt. Det har resulteret i stadig større enighed på tværs af det politiske spektrum om, at et mere ligeværdigt forhold er værd at stræbe efter. En udvikling, der ikke mindst er blevet tilskyndet af omverdenens stigende opmærksomhed.

Temaredaktørens forord: Arktiske relationer

2021 bringer mindst to gode grunde til at udgive et temanummer om Rigsfællesskabets arktiske relationer. For det første er det 300 år siden, at Hans Egede gik i land på Haabets Ø – lidt uden for nutidens Nuuk – og dermed påbegyndte den kolonisering af Grønland, som stadig sætter rammerne for alle diskussioner af forholdet til Danmark. For det andet er det planen, at Danmarks, Grønlands og Færøernes regeringer skal blive enige om en fælles arktisk strategi i år.

Grønlændernes holdninger til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål: indsigter fra en survey

Hvad mener grønlænderne om de ændrede geopolitiske dynamikker i Arktis, udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer samt om forskellige internationale samarbejdspartnere? Disse og lignende spørgsmål bliver ofte stillet, men for første gang har vi data til at analysere et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolknings holdninger til den omverden, der i de senere år i højere og højere grad har rettet blikket mod Arktis og Grønland. Artiklen præsenterer og diskuterer de væsentligste fund fra en survey-undersøgelse foretaget ultimo 2020 med fokus på aktuelt trusselsbillede, grønlændernes syn på stormagterne og især internationale samarbejdspartnere og organisationer.

Følelsesøkonomier i Nordatlanten. Gamle bånd og nye venskaber

Artiklen har fokus på den del af det »nordiske Arktis«, som engang hørte under det danske (dansk-norske) imperium. Med selvstyre og diskussioner om endnu løsere tilknytning mellem de tilbageværende parter i Rigsfællesskabet rykker magten mod nord. Dette åbner for dannelsen af nye forbindelser og partnerskaber, hvor de tidligere kolonier/bilande/besiddelser i Nordatlanten (Grønland, Færøerne og Island og i nogle sammenhænge Norge) afsøger mulighederne for tættere relationer uden om Danmark. En mulig barriere for udviklingen af nye og lige relationer synes at bestå i et efterslæb af historisk betingede hierarkier og stereotyper, bygget på begreber som »civilisation«, »race« og »kultur«, som fortsat trives på trods af afkolonisering og nyorientering. Etablerede følelsesmæssige økonomier eksisterer sammen med de finansielle økonomier, hvilket gør det umuligt at skille følelser, finanser og politiske og sociale magtforhold. Artiklen argumenterer for, at bevidsthed omkring disse uhensigtsmæssige efterklange af imperium og kolonitid er en forudsætning for deres afvikling.

Mellem (post)kolonialitet og videnskab: Hinrich Rinks forskningsnetværk i Grønland og idéen om en international arktisk forskningshub

Etableringen af »International Arktisk Hub« (IAH) i 2018 markerede et markant øjeblik for både forskningen i Arktis og for forholdet mellem Danmark og Grønland. IAH er et nyt og vigtigt forskningscenter og netværk dannet i samarbejde mellem de danske og grønlandske regeringer, og dens etablering giver en rettidig lejlighed til at undersøge forholdet mellem forskningspolitik og geopolitik i den postkoloniale sammenhæng. Omkring 140 år tidligere udgav et andet netværk dedikeret til international forskning i Arktis det første bind af deres tidsskrift, Meddelelser om Grønland. På trods af den store tidsforskel,er der flere centrale ligheder mellem de to projekter. Med et udgangspunkt i dannelsen af Meddelelser om Grønland i 1879 undersøger denne artikel det historiske forhold mellem Arktisforskning og de (post-)koloniale forsøg på at etablere national og territorial kontrol over Grønland. Dette udspilles i en international videnskabelig scene, der har været formet af epistemologisk vold. På denne baggrund undersøger denne artikel, hvordan Arktisforskning både har formet og været påvirket af de historiske spændinger mellem internationalisme og nationalisme i den koloniale og postkoloniale sammenhæng.

Kan Grønland være andet end arktisk? Postkolonial sammenligningspolitik som forskningsdagsorden

Grønland omtales efterhånden rutinemæssigt som »arktisk«. Men trods grundvilkårene – en lille befolkning på et enormt territorium og ekstreme betingelser geografisk og klimatisk – har Grønland ikke et enkelt oplagt sted at søge inspiration, særligt i kraft af ambitionen om selvstændighed. Hjemme- og Selvstyret har derfor søgt at se ud over ikke bare konkrete danske løsninger, men også udover dansk nationalstatstænkning. For at forstå de deraf følgende dynamikker og dilemmaer præsenterer denne artikel en ny forskningsdagsorden med fokus på sammenligningspolitik. Sammenligninger er ikke bare tekniske eller praktiske foranstaltninger, men et politisk fænomen, som er med til at forme forestillingerne om, hvem »vi« er, og hvor »vi« skal hen. Artiklen diskuterer, hvordan aktuel postkolonial sammenligningspolitik adskiller sig fra tidligere former, og hvordan Grønland sammenligner sig på vidt forskellig vis i de vigtigste sektordebatter. Gennem konkrete eksempler udvikler artiklen et analytisk apparat for studiet af, hvordan postkolonial sammenligningspolitik udspiller sig.

Inklusion, imagepleje eller nødvendighed? Basepolitik i Grønland og politisk kultur i Danmark

Thulebasen er en strategisk vigtig amerikansk base med flere funktioner. Ikke kun for USA og Danmark, men også for Grønland – basens vært – der har status som medunderskriver af aftalen, som garanterer basens eksistens. Hvordan fik Grønland en sådan status inden for national sikkerhed, der ellers traditionelt betragtes som udelukkende et statsanliggende? I denne artikel diskuterer vi etablerede teorier og forklaringer af basepolitik, baseret på henholdsvis realismens fokus på magtforhold og sikkerhedstrusler og socialkonstruktivismens opmærksomhed på historisk og social genealogi af billeder og identitet i internationale relationer. Ved at nærlæse danske folketingsdebatter og lovtekster foreslår vi imidlertid, at det politiske klima og konventioner også udgør vigtige faktorer, som er vigtige at inkludere sammen med magt og billeder.