Gaveøkonomi - en vej til velfærd

Artiklen bidrager med et teoretisk-illustrativt bud på, hvordan en lovende gaveøkonomi kan bidrage med en vej til velfærd og ikke mindst en vej ud af det økonomiske efterslæb, som COVID-19 har skabt. Gaveøkonomi er en økonomisk udveksling, der skaber velfærdsværdi gennem relationer, dvs. hvor hver part får adgang til det, som andre giver (gaver), ved selv at give (gengave). Som sådan udgør gaveøkonomien et andet medie for udveksling end penge, som skaber velfærdsværdi gennem adskillelse. Budskabet er, at gaveøkonomien principielt er pengeøkonomien overlegen målt på velfærdsværdi. Denne tese finder evidens i fire illustrative cases fra den danske offentlige sektor og understøttes desuden af det politologiske-socioøkonomiske forskningsfelt.

Ledelse af frivillige – når regler og værdier brydes

En vigtig del af offentlig ledelse er i dag at organisere samarbejdet med frivillige. Særligt har det offentlige fået øje på, at inddragelsen af frivillige kan udgøre et vigtigt bidrag til kommunernes udvikling af velfærden. Kommunerne står derfor i dag over for den udfordring, at finde frem til den bedste måde at organisere samarbejdet mellem de frivillige og kommunens ansatte. Artiklens hovedpointe er, at i bestræbelserne på at finde den rette form for samarbejde med de frivillige er det vigtigt, at ledelsen har blik for de modsætninger, der eksisterer mellem regler og værdier, og som altid har præget forsøg på at organisere den frivillige indsats. I stedet for at ignorere de mange modsætninger, der kan opstå mellem regler og værdier, skal ledelsen derfor tage ansvar for at skabe et kollektivt læringsmiljø, der kan øge organisationens evne til at reagere og håndtere komplekse situationer, hvor regler og værdier ikke nødvendigvis spiller sammen.

Offentligt lederskab som interaktioner og relationer

Interessen for ledelse, lederskab og lederskabsteori i offentlig sektor er steget betydeligt de seneste 20 år. I artiklen argumenteres fo, at den måde vi tænker om og taler om lederskab, kan have stor betydning for hvordan det kan udøves i praksis. Lederskab er en lille, men vigtig del af det at være leder, og handler dybest set om at skabe indflydelse, bevægelse og om at mobilisere mennesker. I såvel forskningslitteraturen som i mere populære tekster bliver begrebet lederskab brugt i mange forskellige betydninger. Oftest handler det dog om en enkelt person, det vil sige lederen. Ikke mindst i offentlige organisationer, som typisk tilbyder en kompleks og mangfoldig kontekst, er værdien af fokus på en enkeltperson dog begrænset. I stedet kan vi søge inspiration i den del af lederskabsforskningen, som mere fokuserer på elementer som delt lederskab og som lægger vægt på relationer og interaktioner, og som opfatter lederskab som en proces. I denne artikel gennemgår vi nogle af de centrale teoretiske retninger indenfor feltet, og illustrerer brugbarheden i at italesætte lederskab mere i termer af interaktioner og relationer, end i termer af personer.

Har en leder altid ansvaret, og aldrig skylden? – Om lederes læring ved undervisning i ansvar i ledelse

En reform, der skulle føre til bedre uddannelse for borgerne, faldt til jorden, og medarbejderne fik stress. En beboer på en døgninstitution gik ud for at stemme, og kom aldrig hjem igen. Begge disse to eksempler handler om ledelsesbeslutninger, hvor noget går galt. Og sådan er det med mange eksempler i ledelse: Tingene går ikke altid som forventet, og så leder omgivelserne efter, hvem der har ansvaret. Hvem har skylden. Denne artikel beskriver en undersøgelse af, hvordan det personlige lederskab er både en fordel og en hæmsko for lederskabet i forhold til ansvar og skyld. Det er en fordel at tale om et personligt lederskab, fordi det sætter lederens valg på spidsen, når det drejer sig om ansvar. Det er en hæmsko, at tale om det personlige lederskab, når det drejer sig om skyld, netop fordi det sætter lederens person på spil på en tvetydig måde. Er lederen ”skyldig”, når ting går galt, og hvordan har denne bagside af ansvar (”skyld”) noget med lederens person at gøre? Disse spørgsmål diskuteres igennem en undersøgelse af, om og hvordan undervisning i ledelse, ansvar og skyld påvirker lederes opfattelse af disse emner. Konklusionen er, at det personlige lederskab netop skal forholde sig til spørgsmål om det etiske i det politiske for at holde fokus på opgaven, og hvordan ledere kan forholde sig til begivenheder i et politisk rum, også når det går galt.

Transformativ læring på masteruddannelsen

Kan man uddanne sig til at blive en dygtigere leder? Det spørgsmål er relevant for alle masteruddannelser og mange andre uddannelser og kurser i ledelse. Svaret i denne artikel er et betinget ja. Betinget, fordi det ikke er ligegyldigt, hvordan lederuddannelser udformes, og hvilke pædagogiske og didaktiske principper, der anvendes i undervisningen. Det skyldes at effekten på deltagernes ledelsespraksis afhænger både af deres viden, deres refleksionsevne og af deres personlige mod til at bruge deres viden og refleksioner til at forandre udøvelsen af ledelse i praksis. I denne artikel redegør vi for den teoretiske baggrund for og den praktiske implementering heraf i et konkret masterfag i strategisk pædagogisk lederskab i skolen.

Problemets anatomi – Fra ledelsesproblem til vidensproblem

Formålet med denne artikel er at bidrage til forståelsen af, hvordan praktiske problemer (herunder ledelsesproblemer) og vidensproblemer er forskellige og alligevel kan berige hinanden. Artiklen henvender sig til ledere, som skal lave en akademisk problemorienteret opgave i samfundsvidenskabeligt regi. Man benytter sig her ofte af problemorienteret projektarbejde, dvs at man strukturerer sine analyser ved hjælp af en problemformulering. Artiklen stiller – og besvarer – derfor spørgsmålet om, hvad et problem er. Endvidere argumenterer den for vigtigheden af at skelne mellem videns- og ledelsesproblemer.

Hvordan anvender kommunale chefer resultatinformation?

Formålet med denne artikel er at bidrage til en større forståelse af, hvordan resultatinformation anvendes i danske kommuner. Via surveydata undersøges det, i hvilket omfang og hvordan kommunale chefer anvender resultatinformation. Derudover ses der nærmere på, hvorvidt der er variation i anvendelsen af resultatinformation på tværs af sektorområder. Artiklen viser, at der er variation i kommunale chefers overordnede anvendelse af resultatinformation, og at de kommunale chefer primært anvender resultatinformation til læring og strategisk prioritering, mens resultatinformation kun i mindre grad anvendes kontrol- og incitamentsorienteret. Derudover viser artiklen, at der er variation mellem kommunale chefers anvendelse af resultatinformation på tværs af sektorområder.

“Det løber mig koldt ned ad ryggen” Hjemsøgte øjeblikke i organisatorisk praksis

Denne artikel zoomer helt tæt ind på de øjeblikke i organisatorisk praksis, hvor ledere pludselig kommer til at tvivle på de politikker og strategier, de ellers normalt arbejder hårdt for at gennemføre. Ved hjælp af tre forskellige teoretiske inspirationer udvikler jeg en analytik til at belyse, hvad jeg kalder for hjemsøgte øjeblikke. Disse er øjeblikke, hvor et strategisk narrativ bryder sammen, og ledere begynder at overveje de større politiske implikationer af deres arbejde. Artiklens empiri er tre mindre scener fra et seminar for skoleledere i en dansk kommune. Jeg viser, hvordan en gruppe af ledere midt i en samtale, der ellers var designet til at styrke deres evne til at implementere en ny kommunal evalueringsstrategi, pludselig ser denne strategi i et nyt foruroligende lys. Lederne begynder at overveje afledte konsekvenser af denne strategi for børn og unge i fremtiden. Formålet med artiklen er at give en teoretisk og analytisk forståelse af de øjeblikke, hvor den meningsskabelse, som strategiske narrativer søger at installere, bryder sammen, og hvordan der, selv i en tid med stort pres på at skabe forandring, pludselig er andre hensyn og overvejelser, der presser sig på.

Den offentlige mellemleders lederskab under og efter en krisetid

Offentlig ledelse har længe været en kompleks opgave, men kompleksitetens karakter ændrer sig under og efter en krise. Artiklen tegner et billede af den aktuelle krisehåndtering i en dansk kontekst, der som udgangspunkt er præget af centralisering. Den viser, at det tilsyneladende ikke er blevet sværere at opnå legitimitet til nødvendige tiltag, og at der er specifikke kontekster, hvor krisen har været en anledning til forandring og kontekster, hvor der er behov for yderligere forandring.

Ledelseskommunikation på tværs af styringsparadigmer

Der har gennem de seneste år været stort fokus på kommunikation i den offentlige sektor. Kommunikation er blevet en organisatorisk og institutionel betingelse for offentlig ledelse, der fylder som opgave i den offentlige leders daglige arbejde. Denne artikel anskuer sproget som aktivt medskabende af den kontekst, hvori det indgår. Den undersøger relationerne mellem offentlig ledelseskommunikation og styringsparadigmer såsom New Weberian State, New Public Management og New Public Governance, fordi disse kan anskues som de sociale kontekster, kommunikationen skal virke i. Artiklen er baseret på kvalitative forskningsinterviews med offentlige ledere fra forskellige sektorer; undervisning, ældrepleje, politi, psykiatri, planlægning m.m. Analysen anskueliggør hvordan ledernes kommunikation formes af og er med til at forme forskellige typer styring: bureaukrati, New Public Management og New Public Governance. I alle disse kontekster beskrev lederne forskellige udfordringer med at mobilisere interesse, hvorfor vi konkluderer, at offentlige lederes kommunikation fra denne artikels perspektiv er et konstant mobiliseringsarbejde, og ikke blot et værktøj til at løse konkrete problemer. Et blik på kommunikation og styringsparadigmer fortæller os således, at offentlige ledere har brug for at kunne arbejde analytisk og strategisk med at skabe opmærksomhed om og engagement i en mængde sammenhænge via 1) en formel juridisk og økonomisk retorik, 2) en visionær og historiefortællende praksis og 3) eksperimenterende og lokale dialoger.