Når teori i idræt understøtter den praktiske dimension i faget

I artiklen undersøger vi, hvordan teori kan inddrages i idrætsundervisningen, så det understøtter fagets praktiske dimension. Med udgangspunkt i et undervisningsforløb på læreruddannelsen om teoriintegration i idræt har vi udviklet en didaktisk model, der kan hjælpe idrætslærere med at inddrage teori. Modellen kalder vi for Teoriintegrationsmodellen (TIM). I artiklen udfolder vi modellen og kommer med en række praksisnære eksempler på god inddragelse af teori. Til slut afliver vi en række misforståelser om teori i idræt og opstiller i stedet, hvad vi mener, er mere korrekte forståelser.

Inkluderende Idrætsundervisning

Artiklen tager sit afsæt i et toårigt projekt på Professionshøjskolen Metropol med titlen: 'Inkluderende idrætsundervisning'. Målet med projektet har været at undersøge mulighederne for at skabe en idrætsundervisning, der tilgodeser alle eleverne. Der er tale om et interventionsstudie, hvor den inkluderende idrætsundervisning er afprøvet på elever i udskolingsklasser i København og omegn med henblik på at undersøge særlige motivationsskabende faktorer. Empirien omhandler observationer, interviews og en større spørgeskemaundersøgelse. I artiklen vil fundene blive præsenteret, og der vises modeller for principper bag den motiverende og inkluderende idrætsundervisning. Afslutningsvis angives praksiseksempler på baggrund af projektets resultater.

Træneren som gatekeeper, ressourcedistributør og partner for idrætstalenter

Artiklen belyser relationer mellem unge talentfulde atleter og deres trænere. Ved at læse på tværs af interviewmateriale med unge idrætstalenter finder vi tre former for nøglerelationer trænere kan have i talentudviklingen, henholdsvis som gatekeepere, ressourcedistributører og partnere. Analyserne viser, at trænere indtager en nøgleposition i talentudvikling og talentudviklingsmiljøer, hvor de har en central betydning for tilblivelsen af unge talenter. Det diskuteres om den nøgleposition i talentudviklingen også indebærer et etisk ansvar for dem, der ikke kommer gennem gaten, får ressourcer distribueret eller opnår et partnerskab.

Er Københavns Kommunes idrætsforeninger tilfredse med deres rammebetingelser?

Københavns Kommune er den danske kommune, der har den dårligste dækning af idrætsfaciliteter. Denne artikel undersøger, med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt 350 københavnske idrætsforeninger, tilfredsheden med idrætsfaciliteterne, herunder om foreningerne oplever, at deres behov for faciliteter bliver dækket.

Etablering af et Professionelt Læringsfællesskab blandt idrætslærere på et grønlandsk gymnasium

I gymnasieskolen opleves i idrætsundervisning, som i andre fag, kulturelle udfordringer med gymnasiefremmede elever. Nærværende artikel kobler sig til disse problematikker i det grønlandske gymnasium ved at analyserer og belyse idrætslærernes arbejde med at skabe en udviklende kultur i idrætslærergruppen, herunder udvikling af et Professionelt LæringsFællesskab (PLF) i en grønlandsk kontekst.

Fodbold Fitness

I denne artikel stilles der skarpt på Fodbold Fitness. Et initiativ som Dansk Boldspil-Union (DBU) lancerer i 2011 som en reaktion på flere forskellige udviklingstendenser i det danske idrætsliv. DBU beskriver Fodbold Fitness som fodbold på en ”sportslig og organisatorisk helt ny måde, der bryder med den traditionelle organisering, administration og medlemsstruktur”. Resultaterne af analysen viser, at Fodbold Fitness bryder med fritidsfodboldens sportslige form, men ikke med den organisatoriske form. Dette udfordres i artiklens diskussion, hvor det afslutningsvist konkluderes, at graden af brud afhænger af den enkelte klubs måde at forvalte Fodbold Fitness på.

Skaber ledere af idrætsanlæg offentlig værdi?

Denne artikel undersøger otte ledere af idrætsanlægs skabelse af offentlig værdi med baggrund i Ledelseskommissionens anbefaling om, at offentlige velfærdsinstitutioner skal sætte borgerne først og skabe værdi for hele lokalsamfundet. Artiklen anvender Moore’s (1995) teori om offentlig værdiskabelse til at undersøge, hvordan lederne i anlæggene italesætter anlæggets vision om værdiskabelse, samt hvilke handlinger lederne tager for at nærme sig visionen. Artiklen viser, at lederne har intentioner om at skabe værdi for idrætsforeninger og borgere bredt set, men at lederne operationelt fokuserer på idrætsforeningerne. Intentionerne om også at have fokus på borgere bredt set, fortaber sig i de daglige driftsopgaver.

Motionsfodbold og medborgerskab

Artiklen sætter fokus på motionsfodbold og udvikling af medborgerskab hos udsatte drenge. Artiklen tager udgangspunkt i et community psykologisk projekt, afviklet på Ydre Nørrebro, København. Projektet inkluderede 45 drenge (12-16 år), en lokal folkeskole, en lokal fodboldforening og forskere fra Center for Holdspil og Sundhed. Multiple metoder blev benyttet. Studiets resultater peger på, at motionsfodbold påvirker udviklingen af empowerment og præger medborgerskab i kraft af: a) Den positive betydning fodbold har for drengene, b) Mulighederne for en afvekslende hverdag, c) Forpligtelse og disciplin og d) Motivation. Endvidere synes en samskabende tilgang at have stor betydning for drengenes udvikling af medborgerskab.

Rejecting the Uncertainty of Outcome Hypothesis on Attendance Demand in all Four Major European Football Leagues

The uncertainty of outcome (UO) hypothesis, stating that spectators prefer matches with uncertain outcomes, has over the years been tested across different sports and countries yielding different conclusions. In the case of European football, results are mixed, perhaps due to variation in the use of UO measures, explanatory variables, seasons and econometric models. We test the UO hypothesis on the four major European football leagues using the same variables, seasons and econometric models across leagues. The results show that the UO hypothesis is rejected in all four leagues.

At skabe nye kropslige fortællinger

Artiklens formål er at undersøge, hvilke læringsmuligheder der er forbundet med, at eleverne møder de kreative danseaktiviteter sammen med en professionel danseformidler et par timer en enkelt dag. Beskrivelser og analyser er funderet i et flerstedet feltarbejde og inkluderer observationer, uformelle og formelle interviews. Otte forskellige skoleklasser på tre forskellige skoler i Nordjylland, DK samt to danseformidlere indgår i studiet.