Om og for praksis

I bestræbelsen på at placere et gennemført forskningsprojekt undersøges om det kan knyttes an til den åndsvidenskabelige pædagogik, der i Tyskland og Nederlandene dominerede den akademiske pædagogik i den første to tredjedel af det 20. århundrede. Der var gode grunde til at denne akademiske disciplin blev udkonkurreret at hhv. en empirisk-analytisk og en kritisk-emancipatorisk tilgang, men udfordringen af at etablere en pædagogisk videnskab der hverken er teknisk eller normativ er fortsat aktuel. Den åndsvidenskabelige pædagogik fik sin egenart af, at den søgte at manifestere sig på feltet mellem det man kan vide om barnet og det barnet kan blive til. I en kritisk gennemgang foreslås, at det er muligt at holde fast ved ønsket om en pædagogisk videnskab om og for praksis, når man forankrer den i pædagogikkens karakter af at være et projekt. Pædagogik bliver derved til en handlingsvidenskab, der er hjemsted for forskningsprojekter som det projekt der præsenteres i artiklens begyndelse.

Indledning

Indledning

Det pædagogiske paradoks

Artiklen vil diskutere det pædagogiske paradoks primært ud fra D. Benner. Artiklen hævder, at det pædagogiske paradoks hviler på en forståelse af frihed, der hos Benner er underbelyst, og en idé om autenticitet, der ender i det isolerede Selv. Jeg foreslår her over for at studere appellens fænomen m.h.p. at indkredse en idé om frihed, der ikke udelukker enhver ydre indflydelse.

Den transnationale uddannelsesrevolutions opløsning af pædagogikkens egenart

Artiklen perspektiverer på den almene pædagogiks aktuelle, pressede tilstand, i lyset af de centrale, transnationale udviklingstendenser inden for uddannelsesstyring der har gjort sig gældende de sidste ca. 25-30 år. Dette gøres, ved at tage afsæt i de såkaldte antinomier, som en række pædagogiske forskere har forholdt sig til som definerende for moderne pædagogik. Denne tematik blevet sat på dagsordenen af aktuelle uddannelsesforskere som bl.a. Alexander von Oettingen; Michael Uljens; Lars Løvlie; Gert Biesta, Birgit Schaffar og Dietrich Benner. Oettingen ser nærmere bestemt spørgsmålet om pædagogisk professionalitet som spaltet i fire antinomiske paradokser, der angår (i) Rationalisering (sociologi); (ii) Pluralisering (kultur); (iii) Individualisering (psykologi) og (iv) Civilisering (natur, filosofi) (Oettingen i Kristensen & Laursen: 2012, s. 531-549). Disse pædagogiske paradoksaliteter har en rod bl.a. hos Kant, Rousseau og Herbart. Artiklen søger gennem fokusering af sådanne pædagogiske antinomier eller paradokser (omkring pædagogikkens videns-, værdi-, institutions- samt handlings-problem, jf. Oettingen: 2010) at vise, hvorledes den transnationale uddannelsesrevolution de sidste 25-30 år har udtyndet den almenpædagogiske undermuring af begreberne: I. professionalitet, II. læring, III. autenticitet og IV. dannelse. Dermed fokuseres de almenpædagogiske problemstillinger der kendetegner disse fire begreber. Dette gøres for at vise, hvorledes den transnationale uddannelsesstyring i dette lys udgør en bekymrende afvikling eller sammenklapning af pædagogikkens almene grundtræk.

Teoretisk pædagogik

Den historiske udvikling af teoretisk pædagogik i dansk sammenhæng.

Mindeord

Mindeord om Thyge-Winther Jensen

Pædagogikken i videnskabernes mosaik

En analyse af de videns- og forskningsformer der bestemmer pædagogikens karakter. Der sondres mellem tre 1. forskning om hver der virker, 2. forskning med henblik på at forklare og forstå - dvs. udvikle teorier og 3. forskning der søger anvendelse af teorier i et nødvendigt samspil med filosofisk antropologi og etik.

Learning and loving of nature in the Anthropocene

What does “belonging to nature” mean today and how can children and young people be inspired to experience this? What basic dilemmas and challenges arise between the requirement for critical thinking on the one side, and the experience of belonging and coexisting in nature on the other? In this article we will scrutinize the ideal of rational arguments and norms as stated in current policy documents and discuss how this best can promote curiosity and wonder, as well as a sense of relatedness and responsibility with nature that can inspire normative actions, We claim that critical thinking informed by a value-based ecology is needed to reveal the hidden curriculum of sustainable education; that is, a loss of “holistic” view in the footsteps of scientific diversification, a lack of curiosity and training of critical thinking, and a “denial of nature” characterized by a missed opportunity to raise the urgent attention towards environmental risks, that today should be a main mission in natural science education .

School Strikes, Environmental Ethical Values, and Democracy

The aim of this paper is to contribute to an understanding of the school strikes for climate, initiated in August 2018 by the Swedish student Greta Thunberg, soon to become a global social movement involving hundreds of thousands of students. I examine 10 speeches of Thunberg as recontextualizations of environmental ethical values that have been formulated within the context of United Nations. With this approach, guided by an ethical and educational interest grounded in moral education, and informed by conceptions of Seyla Benhabib, this paper demonstrates how students become democratic citizens appropriating the concern for future generations as a cosmopolitan claim in a resistance to exclusions from current politics.