Undervisning, læring og teknologi under Corona-pandemien

Indledning Præsentation af temanummerets artikler Et blik mod horisonten Hvad blev vi ikke klogere på?

Legekvaliteter

Med afsæt i et større forskningsprojekt om det legende i undervisning på pædagog- og læreruddannelser, udvikler denne artikel begrebet om legekvaliteter. Gennem en design-baseret tilgang til udvikling af teori udforsker artiklen, hvordan begrebet om legekvaliteter kan være med til at skabe muligheder for en måde at konceptualisere legende undervisning. Legekvalitetsbegrebet viser sig at have følgende karakteristika: Legekvaliteter er bundet til konkrete situationer, er nært knyttet til handlinger, er fluktuerende og er altid legekvaliteter for nogen. Med udviklingen af begrebet om legekvaliteter bliver artiklens centrale bidrag at skabe et begreb, der både muliggøre at vi kan se på eksisterende undervisning og spørge til legekvaliteterne i disse, ligesom vi kan bruge begrebet legekvaliteter som designprincipper for fremtidens legende undervisning. Artiklen afsluttes med at diskutere begrebets teoretiske og praktiske implikationer for professionsuddannelserne.

Praksisforløb under covid-19

Nedlukninger og omlægninger af universiteternes undervisning i 2020 har påvirket ikke kun de studerendes formelle, fysiske uddannelsesaktiviteter, men også deres måder at deltage i praksis på uden for universitetet. Det gælder faglige undersøgelsesmetoder som feltarbejde og interview, men også ECTS-givende praksisophold i private og offentlige virksomheder. Denne artikel har fokus på universitetsstuderendes praksisophold i virksomheder, der er præget af nedlukning og hjemsendelser, og hvor de studerende har særlige faglige forudsætninger for at bidrage til omlægning og udvikling af virksomhedens aktiviteter til digitale praksisser. Vi stiller derfor spørgsmålet, Hvordan præges universitetsstuderendes deltagelse i praksisforløb i virksomheder af covid-19, og hvordan inddrages de studerende i digitale omstillinger og udvikling i forbindelse med hjemsendelser og nedlukninger? Artiklen bygger på en interviewundersøgelse lavet i efteråret 2020 med studerende fra en kandidatuddannelse på AAU, og trækker derudover på aktuel forskningslitteratur om arbejdslæring og praksisophold under covid-19. Teoretisk lægges der vægt på praksisdeltagelse som en problembaseret læringsproces og på organisatoriske omstillinger som komplekse forandringsprocesser, hvor både sociale og materielle rammer former digitale praksisser. Data peger på at de studerendes faglighed involveres i håndtering af både sociale afkoblinger og centrale digitale omstillingsprocesser i virksomhederne, og at dette kan forme deres faglighed såvel som virksomhedernes praksis.

Digital fabrikation for unge i specialtilbud

Fælles for børn og unge med kognitive handicap er, at de typisk kommunikerer bedst ved brug af visuel kommunikation, simple sætninger, langsomt tempo, kendt struktur, gentagelser og individuelt målrettet kommunikation. Det kan derfor som udgangspunkt være vanskeligt for denne målgruppe at deltage i digital fabrikation, som er kendetegnet ved teambaserede aktiviteter, samfundsrelevante problemstillinger og en høj grad af ansvar for egen læring. I denne artikel præsenterer vi to eksempler på, hvordan digital fabrikation kan praktiseres på en specialskole for børn og unge med autismespektrum forstyrrelser. Vores analyser viser, at arbejdet med digital fabrikation inden for specialområdet især kræver læringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elev (dvs. individbaseret frem for teambaseret), interesser (dvs. særinteresser frem for samfundsmæssige problemstillinger) og lærerstøtte (dvs. styrede forløb frem for egen initieret aktivitet). En anden vigtig pointe fra studiet er, at digital fabrikation kan påvirke de unges sociale liv, hvilket er en positiv udvikling for målgruppen.

Digitalt understøttet problem- og projektbaseret vejlederpraksis

Denne artikel undersøger underviseres og studerendes erfaringer med digitalt understøttet projektvejledning under COVID-19-nedlukningen i foråret 2020. Der sættes fokus på filosofien bag problem- og projektbaseret vejledning på Aalborg Universitet og Roskilde Universitet, samt hvordan og i hvor høj grad digital transformation af vejlederpraksis understøtter og udfordrer denne filosofi. Resultaterne baserer sig primært på 12 kvalitative interviews med undervisere og 10 kvalitative interviews med studerende gennemført som en del af projektet “Erfaringer og oplevelser med online undervisning på 9 videregående uddannelsesinstitutioner”, suppleret af resultater fra lokale, interne undersøgelser i samme periode. Artiklen søger overordnet set at besvare undersøgelsesspørgsmålet: Hvad har vi lært om digitalt understøttet projektvejledning under COVID-19-nedlukningen, og hvilke erfaringer kan vi tage med os ind i en fremtidig problem- og projektorienteret vejlederpraksis? Undersøgelsens resultater viser, at nedlukningsperioden har givet anledning til nytænkning af den problem- og projektbaserede vejlederpraksis, og at vejledningen har potentiale til at blive mere fleksibel, studentercentreret og proces-orienteret, når den transformeres fra primært produktvejledning til en højere grad af procesfacilitering i hybride læringsrum.

Online Oral Examination During Covid-19

In Denmark, oral examination is widely used. During the first period of Covid-19 shutdown oral examination had to be carried out through video conference systems. In Denmark as well as internationally there is little research on the topic. How do students experience examination while sitting at home? How does the technology affect the practice? How do students and teachers deal with nervousness? How is the exam dialogue experienced under digital conditions? In this study we investigate students-and teachers experiences with online oral examination at a university college in Denmark. The study is based on statistical analysis of a survey and qualitative analysis of open text fields. In addition to the overall contentment with online oral examination for both students and teachers, the results indicate that there are conflicting experiences with digital oral examination.

The teacher as innovator in the pandemic

The upper secondary school's transition to remote education in spring 2020 showed Swedish schools' preparedness to redirect to distance learning (The Swedish National Agency for Education, 2020). The processes during the transition revealed that technology not only replaced the walls of the classroom, but also took over every day learning practices. With the aim to create in-depth knowledge about conditions and practices that emerged, facilitated or hindered the transition, a data set has been constructed based on 52 upper secondary school teachers’ stories about their personal experiences of the transitional period. The narrative approach (Riessman, 1993) methodologically serves to access qualitative aspects and different dimensions of practice in change. Theoretically, Kemmis (2019) describes the importance of paying attention to practices in motion and to provide for and support practices in the making, since human development, as well as individual and collective learning, are based on constantly changing practices. The data material has been analyzed thematically and the results reveal three overarching practices: collaborative, communicative, and creative, as crucial in the development work with digital and distance learning. The results offer indications that if these three practices are equally and jointly supported, the quality of the teaching and learning will develop.

Blended Learning – frem mod en ny normal på ungdomsuddannelserne

Artiklen fokuserer på, hvordan corona-nedlukning af den fysiske undervisning på ungdomsuddannelserne har ændret forudsætningerne for at implementere blended learning fremover. Disse ændrede forudsætninger forstås som en udvikling af holdninger og erfaringer hos lærere, og udviklingen er sket i kraft af, at omstændighederne har tvunget lærerne til at afprøve kombinationer af læringsteori, metoder og teknologi for at gennemføre fjernundervisning. I artiklen præsenteres resultater af en analyse af data fra en rundspørge på i alt 55 skoler. Konklusionen er, at 6 ud af 10 lærere er blevet digitalt innovative. De har været i stand til at udnytte digitale muligheder i en ekstraordinær situation og gjort sig erfaringer med nye måder at vejlede og differentiere på i undervisningen samt med alternativer til lærerstyret, formidlingsbaseret undervisning, som de forventer at overføre til en normal situation. Vi peger på blended learning som en ny normaltilstand, hvor digitalt innovative lærere, som nu findes på alle skoler, eksperimenterer med egen praksis, deler viden med kolleger og tager aktiv del i implementering af nye måder at undervise med it på.

Hvad kan HyFlex-organiseret undervisning?

Fokus i artiklen er på kommunikationens betingelser i HyFlex-undervisning, hvor halvdelen af de studerende på skift kan møde op på campus, mens resten kan følge undervisningen live online. En e-moderator i forelæsningslokalet fungerer som et kommunikativt bindeled mellem online-deltagerne og forelæser. Artiklens empiri omfatter en kvantitativ og kvalitativ del og har fokus på forelæsninger og de studerendes kommunikative deltagelse. Undersøgelsesresultaterne fortæller bl.a., at 74% af studerende vælger at følge forelæsningerne online, og at de studerende er enige om, at HyFlex er en god og fleksibel forelæsningsorganisering. Argumenterne for valg af onsite/online-deltagelse viser en vifte af individuelle præferencer. E-moderator-funktionen er vigtig. Onlinestuderende er mere kommunikativt aktive mht. faglige spørgsmål (gennemsnitlig et bidrag fra hver tredje onlinestuderende i chatten). Chatkommunikationen initierer spørgsmål/svar via e-moderator (IRE-triader), mens interaktion forelæser/onsite og onsite/onlinestuderende (interaktionskæder) har vanskelige vilkår. De studerendes oplevelser indbefatter sparring, spejling, afveksling, engagement og motivation som vigtige parametre for deres tilgang til HyFlex-undervisning.

Coronapandemiens indflydelse på universitetsadjunkters holdning til teknologi i undervisningen

Artiklen undersøger universitetsadjunkter og postdocs inden for det teknisk-naturvidenskabelige områdes ændrede holdning til teknologi i undervisningen, der er med sandsynlighed kan tilskrives coronapandemien. Ved hjælp af en multivariatanalyse baseret på fire enslydende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige teknisk-naturvidenskabelige deltagerne (N = 66) i Aarhus Universitets adjunktpædagogikum umiddelbart ét år før og ét år efter pandemiens udbrud, identificeres der fire temaer af signifikante ændringer i deltagernes holdning til teknologi i undervisningen. Undersøgelsen viser en generelt og signifikant øget, positiv holdning til teknologi i undervisningen og interesse i de elementer, der omhandler pædagogiske metoder og modeller, teknologiens potentiale og rolle samt brugen af videokonference og video. Endvidere er der en signifikant øget interesse i vidensdeling med kolleger og pædagogisk support. Ingen negative holdningsændringer blev identificeret. Undersøgelsen peger således på et stort aktuelt potentiale for undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling i brug af teknologi på universiteterne, da de holdningsmæssige barrierer blandt undervisere, der før blev anset for vanskelige at overkomme, måske er ved at nedbrydes.