At arbejde teoretisk og refleksivt med empiri – set gennem et Bourdieu-perspektiv

Artiklen diskuterer, hvordan man kan arbejde med især interview, baseret på arbejder af filosoffen, etnologen, antropologen og sociologen Pierre Bourdieu (1931-2001) og de begreber og perspektiver, han tilbyder. Bourdieu har beskrevet sit arbejde som empirisk-teoretisk og som noget, der foregår in situ og in actu, dvs. i situationen og mens den pågår. Bourdieu er ved flere lejligheder blevet interviewet om sin teoretiske position og måder at arbejde på (Bourdieu & Honneth, 2005; Bourdieu & Wacquant, 1996; Pécseli, 1995).

Sykepleievitenskap ved universitet i Bergen opkomst 1979 – og afviklet 2019/2020.

Artiklen præsenterer descriptivt oprettelse og nedlægglese af faget Sykepleievitenskap ved universitet i Bergen (UIB). Sykepleievitenskap konstituerede 1979 med et professorat i Bergen, det første i Norden, og institutt for højere sykepleirutdanning oprettedes. UIB er det eneste sted sykeplejersker på Vestlandet har haft mulighed for at blive skolet i grundvidenskaplige teorier, begreber og metoder og aflægge eksamen på master- og ph.d niveau i studier om sykepleie. UIB har 2019 nedlagt studietilbudet. Efter en lang planlæggelse og oprettelsesproces siden 1960’årerne, begyndte nedlæggelse gradvis i 2003, da Sykepleievitenskap gik fra at være et autonomt fag md en egen logik til at blive en studieretning, og fra at organiseringen var på et eget institut som forvandles til en seksjon, senere faggruppe- (sykepleievitenskap) og forskninggrupper, og til sidst helt at forsvinde når instituttet forvandler organisering af helsefag i fagområder (flere helsefag undtagen sykepleievitenskap og fysioterapivitenskap) og etablerer undervisningsgrupper (pluralis for flere fag). Sykepleievitenskap gik fra hovedfag, til mastergrad i helsefag med studieretning sykepleievitenskap til at ophøre helt som fag ved UIB. Og en ny grad: Master i helse og samfunn – oprettes - ordet vitenskap er fjernet fra titlen (man fastholder 3 studieretninger: genetisk, yrkeshygiejne, Ulike perspektiv på sentrale helseutfordringar), ligesom Manuel terapi fortsat findes ved institutionen. (tabell 1). De studieretninger som understøtter den dominante majorprofession medicin opretholdes og udvikles, mens de to studieretninger, sykepleievitenskap 1978/1979 og fysioterapivitenskap 1991, som etableredes som autonome fag med egne logikker, og fik institutionel tilknytning for sygepleje først til samfundsvidenskab og medicin, siden alene til det medicinske fakultet, afvikles og absentreres.

Kulturel kapital og social differentiering

Kulturel kapital og social differentiering. Artiklen udgør optegnelserne til en forelæsning på Socialforskningsinstituttets konference 6.-7. oktober 1994. Indledningsvis kommenteres selve konferencens problemtilling: Hvad den samfundsvidenskabelige forskning kan tilbyde når det gælder at begrebsliggøre systematiske sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i befolkningens livsvilkår. Mere konkret: Hvad Bourdieus begreb kulturel kapital kan bidrage med i en diskussion af effekter af en ulige fordeling af goder. Begrebet "forskelle" fremhæves indledningsvis som problematisk fordi man udsætter sig for en indbygget orientering mod tanken om at man i det mindste kan tænke sig en befolkning uden systematiske forskelle i livsvilkår mellem grupperne. Begrebet "kulturel kapital" resumeres og diskuteres, og der relateres til en skriftløs etnisk gruppering i Vestafrika (Ballanta i Guinea-Bissau) uden en central politisk overhøjhed som holdes sammen af en magt som i sidste instans er forlagt til den usynlige del af den samlede gruppe af deltagere, en forfaderskult. Vores politiske tænkning har siden den engelske, den amerikanske og den franske revolution opereret med modeller hvor bæreren af et politisk herredømme i sidste instans er de sig imellem ligestillede medborgere i forening. En sådan forestilling udgør en ideologisk konstruktion på lige fod med forfaderstroen. Bourdieus forståelse af begrebet "kultur" indebærer ikke kultur stillet mod natur, men kultur som den side af den menneskelige virksomhed som er symbolsk. Der perspektiveres til andre forståelser af især "kapital" og "økonomi", og det konstateres at den økonomiske økonomi i moderne samfund har sine egne forfaderskulter, det vil sige sine egne symbolske strukturer som på en særegen måde organiserer miskendelsen af udenoms-økonomiske interesser, på samme måde som primitive symbolske strukturer organiserer miskendelsen af økonomiske interesser. I skole antages det at præstationerne afhænger af arbejdsomhed og evner, men de afhænger snarere af dispositioner hvis erhvervelse er stærkt forbundet med den enkeltes biologiske egenskaber og første opvækstvilkår, og forudsætter ikke nødvendigvis en bevidst indprentning. Det gør at sammenblandingen af arv og præstation okkulteres. Erhvervelsens distinktive kendetegn tenderer mod at være vældigt upåfaldende og tilsyneladende uvæsentlige karakteristika som for eksempel en accent i sproget eller en måde at gå på; karakteristika omfattet af begrebet kulturel kapital".

Praxeologiske konstruksjonar av vitskap

I denne teksten vert kroppslege vask- og stell praksisar brukt som eksempel på korleis analyser av samspelet mellom individ og samfunn kan generere vitskaplege forklaringar på menneskelege handlingar. Det vil sei at ein tek utgangspunkt i den spesifikke, konkrete praktiske røyndomen som individa agerer i og forklarer posisjonerinagane i lys av det handlande subjektet sin posisjon med tilhøyrande disposisjonar, og i lys av det notidige og historiske sosiale feltet og rommet som handlingane finn stad i. Denne måten å konstruere vitskap om praksisar på, omtaler Bourdieu som praxeologi. Praxeologiske studiar opererer ikkje med eit skapt skije mellom metode og teori, fordi det overordna teoretiske perspektivet er integrert i alle delar av ein studie. Om ein konstruerer viten i lys av Bourdieu sin praktikk-teori, slik ein gjer i denne teksten, vil denne teorien gjennomsyre datakonstruksjonen og dei praxeologiske analysane, uavhengig av om data er konstruert ved hjelp av intervju, observasjon, dokumentanalyser eller andre kvalitative og kvantitative metodar. Det vil sei at data ein generer ved hjelp av ulike metodar, ikkje er sanningar, men materiale som må analyserast i lys av teori.

Forfaderskult og opdragelse

I denne artikel refereres og diskuteres Meyer Fortes' tekst Oedipus and Job in West African Religion fra 1959. De væsentlige pointer hos Fortes omfatter en sammenligning af forholdene hos Tallensi (præmoderne) med moderne (postmoderne?) samfunds reproduktionsstrategier og -autoriteter. Diskussionen behandler forfaderskult versus forestillingen om at den enkelte har ansvaret for sin egen skæbne, forestillingen om en god/ond skæbne versus skole/meritokrati, hvilken magt den enkelte har over sin egen skæbne, hvem der har ansvaret for skæbnen: forfædrene og en prænatal skæbne hos Tallensi, eller den enkelte i moderne (postmoderne?) samfund. Artiklen diskutere visse forbehold og afsluttes med at påpege at den traditionelle pædagogiske autoritet er af en sådan karakter, og at den efter alt at dømme er legitim i et slægtskabssamfund, hvilket dog ikke betyder at der ikke kan forekomme misbrug, og heller ikke at den står i direkte opposition til et moderne pædagogisk paradigme. Ser man ikke det, vil man enten beskrive det pædagogiske slægtskabs-paradigme som en tidløs idyl, eksemplarisk også for nutiden, eller som en rent vilkårlig undertrykkelse som under alle omstændigheder bør afskaffes. Det mindste man kan gøre, er at se dette i sin sammenhæng: som en socialt reguleret undertrykkelse som svarer til et slægtskabssamfund.

Different Professional Ideal Types in the Inter-sectoral Management of Psychiatric Healthcare Trajectories

Aim: To investigate how differences in types of professions and rationalities affect the management of inter-sectoral trajectories in psychiatric health care in the Capital Region of Denmark. Background: Some psychiatry users experience a lack of coherence between the mental health care treatment provided at hospitals and run by the regions, and that provided at residential psychiatric units run by municipalities. The literature points to various challenges in this field of research, related to transitions that need rethinking and further examination. Method: The approach is an eclectic use of theory and methods in a theory-governed analysis of empirical data built up from focus group interviews with professionals in mental health care centres and social psychiatric residencies. We classify the positions from the data using a theoretical framework based on Max Weber's theory of ideal types and from Pierre Bourdieu's concept of habitus. Our analysis outlines a theory about the practice of transitions in inter-sectoral trajectories in psychiatric health care. Results: From the empirical material, we were able to construct different professional ideal types related to mental health care psychiatry and social psychiatry. The construction points to differences in the habitual basis of action that maintains institutional distinctions. Discussion: Differences in ideal types are connected to the prevailing positions of the two sectors, in which management in health care centres follows a dominant medical rationality, and management in residencies draws on a social and social educational legitimacy. Conclusion: We find differences between the rationalities and habitus of staff at regional hospitals and municipal residencies that enable us to explain how management contributes to trajectories in psychiatric health care. Choices concerning trajectory transitions relate to a combination of habitual professional inclinations and the management of trajectories streamlined through illness classification based on a neoliberal governance model. Future management must be aware of the different rationalities linked to professional and institutional logics when planning; and this requires reflexivity and awareness of the management of intersectoral collaboration.

Om at bygge skoler, bestemme skrift og varetage hygiejne som udtryk for samme habitus

Fokus i artiklen er på, hvordan den medicinske professionskultur på samme tid arbejder efter en åbenbar, historisk bestemt fornuft og inkorporerer nogle bestemte meninger, holdninger og attituder i lægernes egen samfundsklasse og profession og i skolens kulturelle orden. Det empiriske afsæt er lægen Axel Hertels arbejde med skolehygiejne i København i årene 1880-1910. Bourdieus habitusbegreb bruges til at vise, hvordan en hel lægestand i en bestemt grundlæggende mening er bærer af den samme habitus, som karakteriserer hele professionen og den afledte professionskultur. De objektive strukturer, livsvilkårene, findes i lægernes habitus som principper eller logikker, der gennemsættes som strategier i fremgangsmåden for deres handlinger. Bag indprentningen af regler for skolens orden mht. arkitektur, møblement, skrivestillinger, opdelinger i køn og klasser, orden m.v. sker der således, trods skolens relative autonomi, en reproduktion af de herskende magtforhold i samfundet. Artiklen viser, hvordan en bestemt social orden fastholdes ved hjælp af en kulturel orden, skolens.

Ligheder og forskelle i nyere teorier om praktikernes erkendelsesgrundlag

Artiklen er opbygget omkring forskellige teoretiske positioner om den praktiske erkendelse. Det empiriske afsæt er den kliniske sygepleje og den modsvarende teoretiske uddannelse, sådan som denne konkret materialiserer sig i et moderne samfund, hvor refleksivitet er et manifest krav. Det erkendelsesteoretiske spørgsmål vedrører imidlertid alle praktikere: Hvad er det praktikeren bruger af sig selv, når han udøver sin praksis? Og hvor kommer det fra?

"I mellemtiden har jeg lært alle den sociologiske forståelses sygdomme at kende."

In 1968 École des Hautes Études en Sciences Sociales and Mouton Éditeurs published the book Le métier de sociologue. Préalables épistemologiques by Pierre Bourdieu, Jean-Claude Chamboredon og Jean-Claude Passeron. In 1991, 23 years later Walter de Gruyter published, at the same time, a German and an slightly edited English version of the second edition of the French original. Especially the number of illustrative texts was reduced. Connected to the publishing Pierre Bourdieu was interviewed by Beate Krais from "Max-Planck-Institut für Bildungsforschung". She asked Bourdieu to explain the genesis of Le métier de sociologue, the positions within the sociological research milieu the book is related to, and what happened since then. In the interview especially two of Bourdieu's demands for sociology to be a science are in focus, the construction of the scientific object and the double break.

Det mandlige herredømme i middelhavskulturen ifølge Pierre Bourdieu

Den feministiske kritiks mistanke om, at mandlige skrifter om forskellen mellem de to køn omfatter fordomme, er berettiget. Den mandlige analytiker kan ud fra en forsvarsholdning komme til at tilskrive de agenter, han analyserer, forudsætninger og fordomme, som i virkeligheden er de forudsætninger og fordomme, han selv går ud fra i sin analyse. Men frem for alt er forskellen mellem de to køn en institution, som gennem tusinder af år er indskrevet i de objektive, sociale strukturer og de subjektive mentale strukturer sådan, at forskeren er tvunget til at bruge dét som erkendelsesmidler, der burde være formål for analysen, nemlig de kategorier vi bruger for at tænke problemet. Teksten er en resumerende fortolkning af Pierre Bourdieus artikel om det mandlige herredømme: Bourdieu, P (1990): La Domination Masculine. Actes de la recherche en sciences socialcs, 84, Paris 2-31. Fortolkningen prøver med nogle minimale kommentarer at indfange de store linjer i opfattelsen.