Virksomhedsformer og teknologibegreber fra læseplan til praksis i og på tværs af tre fag

Formålet med denne artikel er at se på, hvorledes teknologiforståelse kommer til udtryk som en integreret del af fag både i styredokumenter for forsøgsfagligheden og i praksis gennem et multiple case studie, med fokus på fagene dansk, matematik og natur/teknologi i folkesko-lens mellemtrin. Casestudierne er lavet inden for rammen af et større projekt kaldet Børnene i robotbyen. Hver case indeholder undersøgel-ser af, hvorledes styredokumenter lægger op til arbejdet med teknolo-giforståelse integreret i fagene, og hvilket teknologiforståelsesbegreb der anvendes samt empiriske undersøgelser af, hvorledes dette ser ud i praksis. Resultaterne viser, at der i styredokumenter er en forholds-vis snæver og analytisk tilgang til teknologiforståelse, mens praksis er mere nuanceret. Dette diskuteres i forhold til og på tværs af de enkelte fag.

Læremidlet som forandringsagent i klasserummet

I danske grundskoler ses en stigende udbredelse af læremidler, hvis formål er at fremme elevernes teknologiske og problemløsende kompetencer. Rammerne ændres dermed for undervisningen, og for læreren fordrer det en teknologisk didaktisk forståelse, ligesom de i højere grad udøver facilitering frem for traditionel undervisning. Omdrejningspunktet for denne artikel er læremidlet Teksperimentet, der skriver sig ind i teknologiforståelsens fagdidaktik og søger at understøtte uerfarne men nysgerrige lærere i arbejdet med teknologi. Artiklen gennemgår en række empiriske eksempler på brugen af læremidlet Teksperimentet med henblik på at fremhæve didaktiske muligheder og udfordringer, der opstår, når læremidlet tages i anvendelse i undervisningen. Ud fra et lærerperspektiv beskrives det, hvad det kræves for at navigere som facilitator i klasserummet, samt hvordan undervisningens rammer og eleverne påvirkes og forandres med læremidlet. Det er vores håb, at artiklens fund vil fungere som et bidrag i overgangen, hvor teknologiforståelse går fra at være et politisk mål til en pædagogisk praksis.

Teknologiforståelse på læreruddannelsen

Artiklen tager afsæt i det tiltagende behov for kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen, og undersøger hvilke kultu-relle forudsætninger der er for kompetenceudvikling og faglige møder mellem teknologiforståelsesfagligheden og eksisterende undervis-nings- og grundfag, eksemplificeret ved hhv. dansk samt pædagogik og lærerfaglighed. Analysen beror på interviews med i alt 46 lærer-uddannere fra alle landets professionshøjskoler. Vi viser, hvordan forholdet mellem teknologiforståelse og eksisterende fagligheder både kan tage form som integrering, assimilering og separering, samt hvilke konsekvenser og implikationer der gør sig gældende i hvert tilfælde. Teoretisk trækker artiklen på metaforer fra akkulturationsteorien og eksemplificerer og diskuterer konsekvenser ved faglig separation, assimilation og integration. Undersøgelsen er foretaget under sektor-projektet ‘Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddan-nelsen’ finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som arbejder med udvikling af en bæredygtig model for gennemførsel af sammenhængende, dyb og praksisforandrende kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen.

Technology in the technology subject

The Danish higher technical examination programme (HTX) is the only high school program in Denmark that specialises in technology and engineering. Central to the HTX curriculum are the profile subjects; technology and technical science. In this article, we take a closer look at these subjects, or more precisely, we examine the concept of technology embedded within them. The ministerial order regarding the subjects places the concept of technology within the ‘technology model’. We will examine the background for the model, its potential and limitations and the model's place in teaching through empirical findings from fieldwork in order to examine whether the technology model lives up to its described purpose. Overall, it can be argued that the model works but it can also be argued that the teachers should be aware of the model’s shortcomings and discuss these with students, so they obtain a more dynamic and dialectical understanding of technology.

Teknologiforståelse for alle?

Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling af teknologiforståelse. Forskning i erhvervsuddannelsers forståelse og anvendelse af (digital) teknologi er yderst sparsom i Danmark. Formålet med denne artikel er at under-søge undervisningsfaget Erhvervsinformatik i forhold til, hvordan fag-et tilgodeser erhvervsuddannelsernes særkende og de intentioner, der er med faget for på denne måde at bidrage med ny viden til feltet. Me-todisk baserer artiklen sig på en fagdidaktisk analyse af fagets lære-planer, der er analyseret i forhold til fagets identitet, indhold og intenderede praksis. Gennem analyserne viser vi, at Erhvervsinfor-matik tager højde for erhvervsuddannelsernes særkende og lever op til de intentioner, der er med faget i denne kontekst, men vi finder også anledning til at problematisere en række forhold. Afslutningsvist peger vi på behov for yderligere empirisk forskning med henblik på at opnå en dybere forståelse af undervisningsfaget Erhvervsinformatik, og måden hvorpå det realiseres i praksis.

Science and Technology Studies

Indholdet i skolens fag har altid været genstand for diskussioner om, hvordan sammenspillet mellem skolefag og videnskab kan og bør tage sig ud. I sin aktuelle form står teknologiforståelse på skuldrene af datalogi og design. Disse leverer vigtige inputs til faget men involverer ofte et målrettet fokus på digitale færdigheder og designprocesser, der fører til digitale løsninger på komplekse problemer. Vi argumenterer for, at STS-feltet (Science and Technology Studies) kan bidrage til en nuanceret teknologiforståelse, hvor digital myndiggørelse bliver et spørgsmål om at kunne bedrive teknologikritik. Denne evne kræver et begrebsligt udgangspunkt, og her byder STS sig til. Vi præsenterer tre begreber fra forskellige STS-positioner: mediering, teknologisk intentionalitet, og sociotekniske imaginationer. Først præsenterer vi begreberne – dernæst diskuterer vi, hvordan de kan danne udgangspunkt for en didaktik, der kvalificerer teknologikritikken i den digitale myndiggørelse.

Computational thinking karakteriseret som et sæt af kompetencer

Når Teknologiforståelse rammer klasseværelset, står lærere og elever overfor et nyt fag, de endnu ikke er bekendte med. Faget er defineret igennem læreplan og fælles mål blandt andet gennem kompetenceområdet computationel tankeg 1ang . I denne artikel sætter vi fokus på, hvilke kompetencer der knytter sig til computational thinking ved at undersøge, hvordan de er beskrevet og defineret i tidligere forskning. Formålet er igennem denne begrebskortlægning at skabe et mere nuanceret sprog for indholdet af kompetenceområdet. Artiklen bygger på en litteraturgennemgang af international forskningslitteratur, der omtaler ”computational thinking” og kompetencer fra 2013, hvor en større litteraturgennemgang blev fortaget, og frem til 2018, hvor forsøget om Teknologiforståelse blev udrullet i Danmark, samtidigt med at en lang række andre lande påbegyndte egentlig implementering af programmering og computational thinking i grundskolen.

Uoverensstemmende overensstemmelse

Teknologiforståelse i folkeskolen har delvist bestået af faglige udvik-leres udarbejdelse af faglige prototyper. Der har i forsøget ikke været undersøgt, hvilke epistemologiske og fagdidaktiske perspektiver disse prototypers forløbsbeskrivelser repræsenterer, hvorfor dette vil være artiklens afsæt. Artiklens undersøgelsesspørgsmål er: Hvilke epistemologiske og fagdidaktiske forståelser kan identificeres i udvalgte forløbsbeskrivelser rettet mod teknologiforståelsesfaglighed som selvstændig faglighed, og hvordan kommer disse til udtryk? Metodisk udvælges narrativer fra ind- til udskoling på bag-grund af en strukturel analyse. Den narrative fortolkning tager afsæt i Ricoeurs kritisk-hermeneutiske fortolkningsramme og består af en konfiguration (mimesis 2) af de udvalgte præfigurerede (mimesis 1) narrativer. Tekststykker og plots identificeres og fortolkes med udgangspunkt undersøgelsesspørgsmålet. Fortolkningerne henter forklaringselementer fra styredokumenter og fokusgruppeinterviews med tekstforfattere af forløbsbeskrivelser sammenholdt med ele-menter fra den præsenterede teoretiske ramme. På baggrund af den konfigurative fortolkning diskuteres resultaternes skolefagsdidaktiske implikationer.

Technology education in academic bildung

Recent studies have acknowledged the pedagogical challenges posed by digital technologies in higher education (HE) and the need to expand teacher professional development. In this paper, we present the first conceptualization of Teknosofikum, a three-year project funded by the Danish Ministry of Higher Education and Science, aimed at promoting HE teachers’ professional development in technology education. The goal of the project is to develop an interdisciplinary course for in-service HE teachers in Denmark, through design-based research in three iterations (2020-2023). The paper draws on data from the preparation phase at first iteration, including definition of intended curriculum, content development with subject experts, and learning activities design. A sociomaterial perspective is adopted, informed by STS, critical design and feminist studies. Through these theoretical lenses, professional technology education is understood in Teknosofikum as situated knowledge about the relationship between technology and society, translated into practice through an approach of critical relational pedagogy.

Teknologiforståelse - en sammenhængende faglighed

Artiklen undersøger med udgangspunkt i 110 prototypeforløb fra Forsøg med teknologiforståelse i Folkeskolen om der er udviklet en sammenhængende faglighed og identificerer herunder sammenhænge og brudflader mellem fire kompetenceområder i teknologiforståelse som et selvstændigt fag og som integreret i eksisterende skolefag. Undersøgelsen baseres på systematiske optællinger af didaktiske kategorier, der er knyttet til de 110. Dokumentstudiets tre hovedkonklusioner er 1) at det er vanskeligt at skabe en ny faglighed i eksisterende fag, stærk nok til, at udvikle et fagsprog og en integreret fagdidaktik 2) at prototyperne har skabt grobund for sammenhænge mellem de fire kompetenceområder, men at udvælgelsen af indhold, som kan føre til almen dannelse ikke er udviklet, 3) at det nye fag og faglighed ikke kan udpeges som et STEM-fag, men at der ses konjunkturerne af et multidisciplinært fag, med naturvidenskabsfaglige, samfundsfaglige og humanistiske elementer, dog uden de centrale grundskolefaglige tilgange til især det computationelle fagområde.