Effekter av økt legefaglig kompetanse i akuttmottak

Bakgrunn: Fokus på høyere legefaglig kompetanse i akuttmottakene har økt de siste årene, og i mange norske akuttmottak er det nå fast ansatte leger i klinisk virksomhet. Det finnes ingen norske studier som viser effekter av akuttleger i akuttmottak. Vi ønsket å evaluere effekter av å introdusere akuttlege ved et mellomstort norsk akuttmottak. Materiale og metode: Vi har samlet logistiske pasientdata fra 22 ukedager (i perioden kl 8-15) med akuttlege tilstede i akuttmottaket og sammenliknet med tilsvarende antall ukedager før og etter perioden. I tillegg ble det gjennomført spørreundersøkelse for vaktgående leger og sykepleiere. Resultater: Gjennomsnittlig oppholdstid for pasienter gikk ned med 57 minutter i akuttlegeperioden sammenliknet med perioden før (3t 21min versus 2t 24min, 28 %, p<0.001). Maksimalt antall pasienter samtidig i akuttmottaket ble redusert med 23% i perioden med høyest belegg. 84% av vaktgående leger og sykepleiere mente ordningen førte til en generell bedring i mottaksarbeidet og 95% svarte at den bør innføres permanent. Fortolkning: I vår studie viste vi at tilstedeværelse av akuttlege reduserer oppholdstid og opphopning av pasienter i akuttmottaket. Like viktig er det at de mindre erfarne legene rapporterte økt trygghet i sin arbeidssituasjon i akuttmottaket. Videre undersøkelser er nødvendig for å kunne si noe om økt legefaglig kompetanse i akuttmottak påvirker diagnostisk presisjon, behandlingskvalitet, varighet av sykehusinnleggelser og kost-nytteeffekt.

Subkutant Emfysem og Pneumomediastinum

Rekreationel brug af lattergas er øget i popularitet i Danmark i løbet af 2000-talet. Hypoksi er den hyppigste komplikation efter inhalation og der er i Danmark indberettet 4 dødsfald i forbindelse med inhalation af lattergas. Siden slutningen af 2019 er det observeret et øget forbrug af en ny lattergasbeholder, der indeholder 70 gange mere lattergas4, end de traditionelle patroner. I denne case beskrives en ung kvinde der henvises til akutmodtagelsen grundet brystsmerter, åndenød samt hævelse af bryst og hals. Røntgen og CT af thorax viste udtalt pneumomediastinum og subkutant emfysem. Patienten behandles konservativt med profylaktisk antibiotika.

Investigating the possibilities of using patient-generated health data in emergency care: an explorative study

It is well known that emergency departments (EDs) are exposed to human errors and unintended events due to large patient flow, high work pressure and overload of information. Strategies for providing efficient and effective health care are therefore imperative, and health information technologies are suggested to be one of the solutions. This study sought to investigate if the use of patient-generated health data gathered through a digital patient questionnaire and visualised as a patient-generated journal (PGJ v.1.0) has the potential to improve the care delivered in EDs.MethodsUsing a mixed-method approach, the PGJ (v.1.0) was investigatedfrom key stakeholders’ perspectives. First, we examined the PGJ from a patient perspective via participant observation (n = 18) and interviews (n = 18), supported by statistical data from the PGJ (n = 56). Second, we used questionnaires to explore the physicians’ perspectives (n = 9). Lastly, two interviews were conducted with healthcare leaders from the ED. The data were compared and analysed using descriptive statistics and hermeneutic analysis.Results From the findings, it appears that patients in need of urgent care accept the use of patient-generated data, and patients highly favoured being active in their patient pathway. However, the system needed some adjustments to fit the patients’abilities in urgent situations.The physicians expressed mixed attitudes towards the PGJ: the majority agreed that the system needed some adjustments in order for the full benefits to be gained, but thought that it had potential to improve their work processes when fully developed.Conclusions This study concludes that the use of patient-generated data is well accepted by patients in an urgent setting, and that the PGJ has the potential to improve quality of care in patient pathways by adding value to patient flows as well as clinical workflows. The concept of utilising patient-generated health data in emergency care should therefore be further developed and investigated.

Svær sjælden komplikation til epididymitis

Severe rare complication to epididymitisEpididymitis is a common disease in the emergency department, but an abscess as a complication is rare. This case report describes an 82-year-old man, who suffered from a rare and severe complication from epididymitis after prescription of antibiotics. Ultrasound was the key to diagnose the abscess easy and fast in the emergency department. The patients were scheduled for an emergency surgical incision and drainage. He was discharged 14 days later from the hospital without any complications. Epididymal abscesses are an uncommon complication of epididymitis seen in the emergency department. It is a very rare but potentially life-threatening complication to be aware of.

Højresidig hjertetrombe – en potentielt livstruende tilstand - en case report

Højresidig hjertetrombe er en livstruende og underdiagnosticeret tilstand ved tromboemboliske komplikationer. Ultralydsundersøgelse af hjertet (FATE) i den akutte fase kan påvise højresidige hjertetromber, og dermed bidrage til hurtig diagnostik og behandling. Vi præsenterer en case af en 55-årig multimorbid mand med ekkokardiografisk påvist højresidig hjertetrombe, som er yderligere kompliceret af en saddel lungeembolus.

Første nationale uddannelsesdag i akutmedicin: Resultat af gennemgang af kompetencerne fra introduktionsuddannelsen

Baggrund: I 2018 blev akutmedicin et selvstændigt speciale (1). Målbeskrivelsen er udarbejdet af sundhedsstyrelsen (SST), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og en række andre specialer. Dernæst er kompetencekortene til de 9 kompetencer udarbejdet af DASEM (2). De uddannelsesansvarlige overlæger har lokalt udarbejdet uddannelsesprogrammer, som definerer hvordan de 9 kompetencer opnås i hver enkelt akutafdeling. Andre specialer har god erfaring med at supplerer med specifikke færdighedskort som fx kan benyttes til at superviser praktiske kliniske procedurer. Formål: Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM) afviklede i marts 2019 første nationale uddannelsesdag. Formålet med dagen var at erfaringsudveksle på tværs af hospitaler samt samle input til DASEM med henblik på revision af målbeskrivelsen, kompetencekort samt udarbejdelse af nye færdighedskort. Metode: Der blev afholdt et endags seminar for alle uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige overlæger i akutmedicin. Dagen bestod af gruppearbejde, hvor målbeskrivelsen, kompetencekort og uddannelsesprogrammer blev gennemgået kritisk og der blev opstillet forslag til evt. forbedringstiltag. Resultat: Der var 36 deltagere på uddannelsesdagen, heraf 9 overlæger og 27 uddannelseslæger. Der var bred deltagelse på dagen med uddannelseslæger fra alle regioner men ikke alle 21 akutsygehuse. Alle kom med input til forbedring af målbeskrivelse og kompetencekort. Dette blev samlet i et fælles dokument. Der blev opstillet 14 forslag til nye færdighedskort. Konklusion: Uddannelsesdagen klarlagde at der blandt yngre læger og uddannelsesansvarlige overlæger er et ønske om at uddannelsesmaterialet opdateres for at forbedre den akutmedicinske introduktionsuddannelse. For at øge det faglige niveau, ønskede deltagerne bl.a opdatering af kompetencekort samt nye færdighedskort. De akutmedicinske læger som har grundlagt DK-AKUT, er allerede i gang med dette arbejde og man bør i samarbejde med dem opdaterer kompetencekort og færdighedskort efter international standard.

Alkohol og abstinenser på akutafdelingen - gør vi det godt nok?

Baggrund: På akutafdelingen møder vi ofte patienter med et skadeligt alkoholforbrug. Behandlingen af deres abstinenser kan være kompliceret, og ikke ufarlig. Med baggrund i flere indberettede utilsigtede hændelser vedr. overdosering med Klopoxid, blev der i førsteforfatterens akutafdeling udarbejdet en instruks, der kunne støtte læger og sygeplejersker i behandling af alkoholabstinenser. Formål: Formålet med denne artikel er, at føre læseren igennem vores studie og tydeliggøre vigtige resultater. Desuden ønsker vi at inspirere til tværfaglig refleksion i egen klinisk praksis. Metode: Ved hjælp af metodetriangulering blev data fra audit af 10 konsekutive udvalgte journaler og 27 spørgeskemaer udfyldt af afdelingens sygeplejersker sammenholdt og analyseret vha. statistik og indholdsanalyse. Resultat:Resultaterne viste tydelig diskrepans mellem sygeplejerskernes opfattelser af egen praksis og reel klinisk praksis. Ingen journaler opfyldte alle de målte indikatorer, og opfyldelsen af de enkelte indikatorer var meget svingende. Sygeplejerskerne italesatte instruksen som tvetydig og mangelfuld på flere områder, men også som et vigtigt redskab i deres daglige arbejde. Konklusion:Behandling af abstinenser hos den alkoholafhængige patient er vanskelig og var særdeles mangelfuld i de 10 analyserede journaler. Sygeplejerskerne opfattede primært instruksen positivt, men dette modsvarede ikke resultaterne fra auditten. Abstract: Background:In the emergency department, we often meet patients with harmful alcohol consumption. The treatment of their withdrawal symptoms can be complicated and harmful to the patients. Based on several reported unintended accidents regarding overdose with Chlordiazepoxid, first writer's emergency department made an instruction to support doctors and nurses in the treatment of alcoholic withdrawal symptoms. Aim:The aim of this article is to guide the reader through our study and clarify important results. In addition, we want to inspire to interdisciplinary reflection in the readers clinical practice. Method:We compared data from audit of 10 consecutive selected journals and 27 questionnaires completed by the department's nurses by using method triangulation analyzed statistically and by content analysis. Result:The results clearly demonstrated discrepancy between nurses' perceptions of their own practice and data from the audit. No records met all the measured indicators, and the performance of the individual indicators was very fluctuating. Nurses described the instruction as ambiguous and inadequate in several areas, but also as an important tool in their daily work. Conclusion:Treatment of withdrawal symptoms in the alcohol dependent patient is difficult and was particularly inadequate in the 10 analyzed records. Nurses primarily perceived the instruction positively, but this did not match the results of the audit.

Akut nyreinfarkt: En sjælden årsag til akut abdomen

Acute Renal infarction is a rare cause of acute abdomen that may cause irreversible kidney damage. The presenting symptomatology is nonspecific and mimics other more common conditions, which leads to delay in diagnosis. If diagnosis is made early by contrast-enhanced computed tomography proper treatment can be planned to preserve kidney function. We report a case of renal infarction in a 45 year old man with acute abdominal pain were diagnosis was missed at initial assessment with non-contrast CT.

Afbrydelser og forstyrrelse på en akutafdeling

Baggrund Sygeplejersker på en akutafdeling får flere og flere funktioner. Patienterne skal plejes og behandles, og behandlingen skal koordineres med patient, læge, pårørende, samt nye patienter skal modtages. De mange kontakter stiller store krav til sygeplejerskens kognitive evner, og det kræver, at sygeplejersken hele tiden skal bevare overblikket, så der ikke opstår fejl. Formål Formålet med opgaven var at undersøge omfanget af afbrydelser, og hvordan afbrydelser påvirker sygeplejerskens koncentration, og i hvor høj grad afbrydelser påvirker patientsikkerheden. Metode Der blev anvendt en kvalitativ metode med feltobservation i egen afdeling på akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt i Viborg. Seks sygeplejersker blev observeret i én vagt på seks forskellige dage. Vagterne var af 8 timers varighed og var delt mellem dagvagter og aftenvagter. En afbrydelse blev defineret, som en personlig eller telefonisk henvendelse på et tidspunkt, hvor sygeplejersken allerede var i gang med en anden opgave, samt patientklokker fra alle stuer på afsnittet, som alarmerede på telefonen. Afbrydelsen kunne både være af mere hastende karakter end den opgave sygeplejersken stod med i forvejen eller mindre hastende karakter. Resultater På de seks observationsdage blev sygeplejersken afbrudt i gennemsnit cirka 11 gange i timen, svarende til cirka hvert 5. minut. Cirka 50% af afbrydelserne var patientklokker og cirka 25 % af afbrydelserne var det en anden sygeplejerske, som afbrød. Sygeplejersken var, trods stort pres på nogle af observationsdage, gode til at holde alle bolde i luften og vende tilbage til de afbrudte opgaver. Det blev vurderet, at patientsikkerheden ikke var i fare, da de sygeplejersker, der blev observeret udviste rummelighed og overskud. Der blev observeret én enkelt episode, hvor sygeplejersken ikke fik udleveret smertestillende medicin rettidigt. Hun kom dog i tanke om det efter cirka 30 minutter, hvorfor det ikke blev vurderet, som en trussel for patientsikkerheden. Konklusion Sygeplejersker i dagvagt og aftenvagt i en akutafdeling oplever mange afbrydelser i løbet af vagten. De afbrydelser, der blev observeret i studieperioden, kompromitterede dog ikke patientsikkerheden. Det vurderes alligevel, det er værd at mindske afbrydelserne, så de, der forekommer, er af mere væsentlig karakter.

Demografi og triage af børn med akutte mavesmerter

Formålet med dette studie var primært at beskrive populationen af børn med mavesmerter i de danske akutmodtagelser. Det sekundære formål var at undersøge, om det danske triagesystem viser en tendens til at kunne detektere, hvem der har potentielt livstruende sygdomme (PLS – appendicitis anvendt som indikator), eller omvendt udelukke, hvem der ikke har. Data for alle børn med ”mave- og flankesmerter” i skadestuen på Aarhus Universitetshospital (AUH) i 2017 er inkluderet i dette retroperspektive kohorte-studie. Børnene kategoriseres efter en række karakteristika (alder, køn mv.), og der er vist grafer over triagefordelingen for hver gruppe. 276 børn er inkluderet. Medianalderen var 12 år, med 46% drenge og 54% piger. De fleste havde stærke smerter (239 patienter; 87%) og 90 børn (33%) havde påvirkede vital-parametre. 148 børn (66%) fik en uspecifik diagnose, mens 94 børn (34%) fik en specifik. Appendicitis blev fundet i alle triagekategorier. Data viser en tendens til, at en lav triagescore ikke udelukker PLS (som appendicitis). Det kan sammenfattes, at børn med mavesmerter præsenterer sig meget forskelligt, og at vitalparametrene ved ankomst ikke altid afspejler alvorligheden af den tilstand, som barnet indlægges med. ENGLISH The main aim of this study was to describe characteristics of children presenting with abdominal pain in a Danish Emergency Department (ED). The secondary aim was to assess if the present triage system in the Danish EDs is indicative of children with potentially life-threatening diseases (PLTD – appendicitis used as indicator). Data of all children with “abdominal and flank pain” in the ED at Aarhus University Hospital (AUH) during 2017 were included in this retrospective cohort study. Patients were classified according to several characteristics (e.g. age, gender) and graphs of triage distribution were shown and compared. A total of 276 children were included. Median age was 12 years, with 46% boys and 54% girls. Most patients had severe pain (239 patients, 87%) and 90 patients (33%) had affected vital parameters. A total of 148 patients (66%) got an unspecific diagnosis at discharge, while 94 patients (34%) got a specific diagnosis. Appendicitis was found in all triage categories. Data show a tendency towards low triage not excluding PLTD (such as appendicitis). Also, data suggest that children with abdominal pain show a great variation in symptoms, and vital parameters at admission does not always reflect the severity of the child’s condition.