Artiklen problematiserer Zygmunt Baumans argument om, at æstetiseringen i den postmoderne by er uforenelig med en virksom etisk ansvarlighed for den fremmede i byen. Denne forståelse er kraftigt inspireret af Emmanuel Lévinas’ fænomenologiske nærhedsetik, der forstår æstetik og etik som antagonistiske fænomener. Med afsæt i denne forståelse anser Bauman æstetiseringen af den Anden, som en maskering af det nøgne ansigt, der ifølge Lévinas er den etiske fordrings kilde. Hermed mødes den Anden ikke som et unikt menneske, men snarere som et overfladisk objekt, der nydes uden etisk ansvar. Artiklen peger på, at Knud E. Løgstrups fænomenologiske nærhedsetik – som Bauman fejlagtigt jævnfører med Levinas’ – tilbyder en interessant alternativ forståelse af forholdet imellem æstetik og etik: Ifølge Løgstrup har æstetikken nemlig forrang for etikken. Artiklens afgørende argument bliver i lyset heraf, at den etiske fordring som den Anden stiller, forudsætter at jeg er i kontakt med dennes liv, hvilket netop sker i den æstetiske sansning. Den æstetiske maskering af den Anden kan således ikke per se afskrives som en uetisk objektificering, men rummer snarere potentialet til, at jeg på sanselig-æstetisk vis kommer i stemt nærvær med det liv, der fordrer mig etisk.
ENGELSK ABSTRACT:
Lasse Suonperä Liebst: Ethics in the Masked City
The article questions Zygmunt Bauman’s argument that the aesthetization of the postmodern city is incompatible with the existence of an ethical responsibility towards the stranger in the city. This argument stems from Emmanuel Lévinas’ phenomenological ethics of proximity according to which aesthetical and ethical phenomena are antagonistic. Bauman’s lévinasian argument is based on the assumption that the aesthetization of The Other in the city veils the naked face which, according to Lévinas, is ethically demanding. This way, The Other is not faced as a unique human being, but rather as a masked and fungible object, which can be enjoyed without any responsibility. In this article it is argued that Knud E. Løgstrup’s phenomenological ethics of proximity, which Bauman sees as nearly equivalent to Lévinas’ ethics, offers an alternative theoretical concep-tualization. According to Løgstrup, the aesthetics has primacy over the ethical: The ethical demand of The Other presupposes that I am in contact with the life of The Other which takes place in a sensuous-aesthetic way. The aesthetical masking of The Other, thus, is not per se an unethical objectification, but rather a sensuous way to become ethical demanded by the Other.
Key words: Zygmunt Bauman, Knud E. Løgstrup, Emmanuel Lévinas, urban sociology, aesthetization, ethics of proximity.
Humanisme Bagi Sesama – Menyingkap Akar Kekerasan Dalam Relasi Antarmanusia Dan Etika Tanggung Jawab Menurut Emmanuel Levinas
